08 marts 2016

Vidste du, at…

En cyklists dagligdag er gennem-reguleret. Vi har plukket lidt i de mange regler om cykler og cykeltrafik:  

Vidste du, at …

  • den lovpligtige ringeklokke er det eneste tilladte signalapparat på en cykel?
  • det kun er under cykelløb med politi-godkendelse, en cykel må køre uden reflekser?
  • en cykel skal have mindst to uafhængige bremsesystemer, ét til forhjulet og ét til baghjulet?
  • når du stiller din cykel fra dig efter turen, så har du pligt til at låse cyklen?
  • elmotoren på en elcykel kun må give effekt, når man træder i pedalerne?
  • motoren på en elcykel kun må virke op til 25 km/t? Hvis man vil køre hurtigere, må cyklisten selv arbejde for det.
  • du skal have lygter på cyklen i regn, sne, tåge og andet usigtbart vejr?
  • man skal være 15 år for at køre med børn på cyklen?
  • man må tage en 3 meter lang genstand med sig på cyklen? Hvis man vel at mærke kan give tegn alligevel.

Alle reglerne om cyklers indretning og cykler i trafikken er samlet i Trafikstyrelsens udstyrsbekendtgørelse og færdselsloven.